20/12 modtog jeg et dejligt julebrev fra Dodo – her er et par uddrag og foto. /Birte

Her er Dodo 9 mdr. og har indtaget Xenas (gravhunden) kurv. Hvad gør man ikke for en plads i solen?

Nu er vi på stranden 3-4 gange om ugen, og tit går Helle sammen med en kollega i skoven om fredagen. Mette har en labrador retriever på 2 år, så Dodo og Candy får rigtig meget ud af hinanden. På stranden er det sådan, at vi går nede ved vandkanten og slipper Dodo. Alle andre der kommer ned til vandkanten slipper også deres hunde. En dag mødte vi 10 forskellige hunde på ca. 1½ time. Det er rigtig godt for alle hundene, og de får bare lov til at løbe frit omkring. Der går en sti knap 100 m fra vandkanten, og dem, der går med deres hunde i snor, går på stien. Det er ligesom blevet kutyme med denne fordeling, og det fungerer rigtig fint.


Hvis Helle tog Xena op på skødet, så ville Dodo op at ligge ved Torben. Her er hun 10 mdr.

Dodo var med på jagt allerede i september, og der viste hun allerede, at der er hun i sit rette element. Men hun var lige ivrig nok i starten. Det går meget bedre nu, hvor hun har været med mange gange, hvor hun har apporteret både ænder, fasaner og snepper. Ikke mindst en sneppe lørdag d. 15. dec. på Sydfyn. Kasper råber sneppe bagud, og hverken ham eller Henrik skyder, hvilket jeg ikke fatter, for den kom perfekt. Lidt dårligt for min position, men så drejer den af, men er lige rigelig langt ude. Jeg har 3’er hagl i og tænkte, den kan jeg godt hente. Skød et skud og den faldt ned ret langt bag ude. Jeg går så tilbage med Dodo og vi skal finde den i et brombærkrat, der var dækket af sne. Vi søger lidt, og pludselig har hun den. Den er ikke helt død, men et perfekt let bid i nakken, og hun kommer med en død sneppe. Perfekt! Hun skulle selvfølgelig have en kiks som belønning, men det havde hun slet ikke tid til, for hun skulle ind og finde den næste. Hun er meget interesseret i apportering, og hun tager vildtet forsigtigt i munden og ikke noget meget at tygge eller flå i det.

Det er fra Hvidkilde d. 15. dec. Man kan godt være lidt betænkelig med deres pelsfarve, hvis der er en trigger happy skytte med, men med en sikkerhedsvest og klokke, så er jeg helt rolig. Det er et lille tiltag, der kan forhindre den værste situation for alle parter.
I øvrigt har hun fået et dækken, som hun får på, når hun skal sidde stille udendørs.

Hun har også været med på en større riffeljagt, hvor vi var 4 hundefører, der drev i hvert vores område. Jeg havde Dodo og Xena med, og det gik rigtig fint, for de driver ikke så hårdt. Og lettede både sneppe og hare, og var tæt på både råvildt, dåvildt og kronvildt.

Da hun var omkring 9 mdr. vejede hun 28 kg. Tog lidt mere på, så hun kom op på 28,4 kg. Her var hun var ved at være lidt rund over hofterne. Men det tog vi helt rolig, for hun skulle ikke sulte, mens hun voksede. Over den næste måneds tid tabte hun sig ca. 1 kg pga. jagterne, og nu er hun tilbage på 28,4 kg, hvilket nok er øget muskelmasse, for nu ser hun meget harmonisk ud.
Hun spiser, når hun har lyst, så for det meste hun lidt flere gange i løbet af dagen, og nogen gange tømmer hun skålen med det samme.

De bedste julehilsner fra
Helle og Torben